RA’s Støttefond har i slutningen af november afviklet årets store legatrunde med uddelinger for i alt 337.000 DKK til i alt fem legatmodtagere.
Den største modtager var Andelslandsbyen Nyvang, der havde søgt om midler til anskaffelse af en Bedford bus fra 1951.
“Den er både perfekt i størrelse, stil og tidsperiode og så er den i rigtig flot stand og kører godt. Vi er meget glade for støtten, der var med til at gøre projektet muligt,” fortæller Kasper Middelkoop Nielsen, der er projektkonsulent hos Andelslandsbyen Nyvang.
Andelslandsbyen har indgået samarbejde med Sporvejshistoriske Selskab, der blandt andet gøre det muligt at sætte bussen i drift, så de besøgende på museet kan benyttes bussen rundt i Nyvang ligesom den kan køre i Holbæk by og fortælle den levende historie om rutebilsdriften for 70 år siden.
Hos RA’s Støttefond er der stor tilfredshed med satsningen på bustrafikken i Andelslandsbyen Nyvang. “Vi kender Andelslandsbyen Nyvang som en meget seriøs og dygtig formidler af dansk historie, så vi er glade for, at bussen nu bliver en del af dette billede, ligesom den i høj grad har været det over hele landet i den periode, som museet dækker,” udtaler fondens formand Søren Holk Hansen.
De øvrige legatmodtager fik søgte også midler til bushistoriske projekter.
Læs mere om oplevelsescenteret her: www.oplevelsescenternyvang.dk
Fondsbestyrelsen mødes næste gang i juni 2022.