Transportforskning får det bedste ud af elbussen

De elektriske busser udbredes med stor hast og stor succes i Danmark og mange andre steder i verden. Det er en succeshistorie. Udefra set er det sket meget gnidlingsløst, hvor ønsker og krav til både omkostninger og pålidelighed er opfyldt samtidig med, at busdriften er blevet både fossil- og emissionsfri. Indefra er der dog nye udfordringer med at få køretøjsplanlægning (rækkevidde og opladning) og chaufførplanlægning (pauser og køretider) til at gå op på den mest effektive måde.

Forskningsprisen i 2022 blev uddelt mandag den 3. oktober 2022 i Odense til fire forskere, der er med til at knække denne nød. Prisen gik til:

  • Shyam Syndar (PhD, Quampo ApS),
  • Richard Lusby (PhD, Associate Professor, DTU),
  • Jesper Larsen (PhD, Professor, DTU) og
  • Morten Riis (PhD, Partner and co-founder at QAMPO)

De fire prismodtagere modtager prisen på baggrund af artiklen:

”Solution approaches for integrated vehicle and crew scheduling with electric buses

Computers and Operations Research 132 (2021)

Det var Jesper Larsen og Richard Lusby der på vegne af forskningsgruppen modtog prisen på Kollektiv Trafik Konferencen i Odense.

Jesper Larsen (tv) og Richard Lusby (begge DTU) modtog årets forskningspris på vegne af de fire forskere.

Bedømmelseskomitéens udtalelse

“Elektrificeringen af den kollektive bustrafik udgør et element i bestræbelserne på at reducere klimbelastningen fra vores vejtransport, forbedre luftkvaliteten og sundheden i vores byer og give danskerne et klimavenligt alternativ til privatbilen. Med elektrificeringen følger nye udfordringer hos trafikselskaber og busselskaber med at planlægning af busser og chauffør, så krav og begrænsninger til rækkevidde, opladning, energiforbrug, arbejdstidsregler og arbejdsmiljø overholdes på en omkostningseffektiv måde.

Den prisvindende artikel introducerer det integrerede elbil- og mandskabsplanlægningsproblem (E-VCSP) og overvejer fordelene (og udfordringerne) ved at optimere planlægningen af busser og chauffører samtidigt til forskel fra en traditionel, sekventiel planlægning. En adaptiv metaheuristik for stor nabolagssøgning, der bruger branche- og prisheuristik, bruges for at tackle udfordringen. Tilgangen er testet på virkelige forekomster fra offentlige transportvirksomheder i Danmark og Sverige, der indeholder op til 1109 ture.

Blandt resultaterne er:

  • Muligheder for forbedringer på 1,17-4,37 % i gennemsnit ved hjælp af heuristikken.
  • Reducerede driftsomkostninger på 8,21 % i gennemnist ved øget rækkevidde (120 km – 250 km).
  • Anvendelse af heuristikken til planlægning af batterikapacitet og opladningsinfrastruktur.

Med artiklen har prismodtagerne udført et stykke arbejde, der udmærker sig ved både et højt fagligt niveau og stor praktisk relevans for den kollektive bustrafik – nu og i fremtiden

Søren Holk Hansen RA’s Støttefond, formand
Otto Anker Nielsen DTU Management  
Morten Brønnum Andersen Trafikselskaberne i Danmark
Harry Lahrmann Aalborg Universitet

Med forskningsprisen følger et legat på 50.000 kr.

Facebooktwitterlinkedinmail